
Hvorfor åben-bog samarbejde?
Et åben-bog samarbejde er kendetegnet ved gensidig tillid, åbenhed og fuld transparens i økonomien. Allerede fra den indledende fase lægger alle parter budgettet åbent frem. Det skaber tryghed og fordele for alle parter, da misforståelser, uforudsete udgifter og budgetusikkerhed minimeres.
Når projektets økonomi ligger på bordet fra start, bliver processen mere forudsigelig, effektiv og tillidsfuld. Som erfaren totalentreprenør inddrager vi hos Skjøde-koncernen vores team tidligt i forløbet, så vi kan varetage den styrende rolle for rådgivergruppen og sikre, at projektet følger de fastlagte krav og forventninger.
Hos Skjøde Koncernen får du en fast tilknyttet projektchef fra de første møder til aflevering af nøglefærdigt byggeri. Det giver kontinuitet, ansvar og en tryg samarbejdsproces – et afgørende fundament for et vellykket byggeri.
Samarbejdsstruktur
Forudsætningen for et vellykket projekt i åben-bog-samarbejde er et fælles forståelsesgrundlag. Derfor går den gensidige tillid på, at alle parter vil opnå det bedste resultat med udgangspunkt i kravspecifikationen. Vi assisterer gerne i en indledende fase med opsætningen af en kravspecifikation, hvor vi gennem interviews og møder fastlægger de rigtige rammer for projektet.
Værdiskabelse gennem tidlig involvering
En af de store styrker ved åbent-bog-samarbejdet er muligheden for at skabe reel merværdi allerede i projektets tidlige faser. Når alle relevante oplysninger er tilgængelige fra starten, kan både bygherre og rådgiver arbejde mere strategisk med materialevalg, tidsplaner og løsninger, som både løfter kvaliteten og reducerer risici. Denne tidlige indsigt giver plads til innovation og bedre beslutninger – ikke fordi processen bliver mere kompleks, men fordi fundamentet for hver beslutning står tydeligere. På den måde bliver åbent-bog ikke kun et økonomisk værktøj, men en arbejdsform, der sikrer mere gennemtænkte projekter, større forudsigelighed og et bedre slutresultat

